Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 8. afsnit

Atter engang var Oleg på vej for at gennemgå et behandlingsforløb ved Henro.

Det var en storsmilende Henro, der bød ham velkommen i sit hjem og efterfølgende tog ham med ned i kælderen, hvor han havde installeret sine fikseringsredskaber.

Oleg blev helt overvældet ved synet af de mange redskaber, men begyndte også at ane, hvad der nu skulle ske, og han fornemmede, hvordan hans penis begyndte at vokse i bukserne.

Gabetok MASTER

Det var en tilfreds Henro, som bemærkede hans opstemthed, og han forklarede ham, at det var hans pligt som far at straffe ham, fordi han havde været uartig. Derefter førte han ham hen til en offentlig gabestok, og bad ham anbringe sit hoved og to hænder i de dertil indrettede udskæringer.

Dette gjorde Oleg med glæde, og han protesterede heller ikke, da hovedet og hænderne blev låst fast.

Det skal siges, at en gabestok er en indretning, som blev anvendt i tidernes morgen, når det offentlige ville straffe en borger, som havde opført sig usømmeligt, men ikke i et omfang, som betød, at han skulle i fængsel eller måske udsættes for det, der var værre.

Ved at udstille en sådan borger i en gabestok på en offentlig plads og samtidig give befolkningen mulighed for at kaste rådne frugter/grøntsager i hovedet på borgeren og dermed vise deres ringeagt for vedkommende, mente man fra det offentliges side at kunne give borgeren en passende lærestreg.

Det var dog ikke noget i den retning, som Henro havde i tankerne, da han beslutsomt gik hen til bagsiden af gabestokken.

Med ømme bevægelse fik han befriet Oleg for hans bukser og underbenklæder, så hans ende blev blotlagt.

Han gav Oleg et let slag i enden med sin flade hånd og spurgte ham så:

”Har Oleg været en artig dreng eller fortjener han at få kølle.”

Svaret udeblev ikke. Oleg nærmest skreg:

”Oleg har været en rigtig slem dreng. Oleg fortjener i den grad at få kølle.”

På det tidspunkt havde Henro allerede fået trukket sine bukser og underbenklæder ned og stod parat med en fuldt erigeret penis.

Nu førte han langsomt sin ”kølle” ind i Olegs utålmodigt ventende afføringskanal og begyndte forsigtig at pumpe. Det var vigtigt for Henro, at processen foregik meget langsomt, så Oleg kunne få tildelt det størst mulige antal kølleslag, så han kunne blive afstraffet på behørig vis.

Alligevel varede det ikke længe, før Henros kølle skød sin ladning af guddommelige safter ud og dermed mistede sin slagkraft.

På det tidspunkt var Henro glad for, at hans kælder var lydisoleret. Olegs vellystige skrig efterlod ingen tvivl om, at han havde fået sin straf og var blevet forløst.

Oleg var en lykkelig, men træt mand, da han forlod klinikken den dag. For ham var der slet ingen tvivl om, at han måtte holde fast i denne behandlingsform, så han kunne forblive i sit genfundne paradis, og således blev det.

Historien fik hermed en lykkelig slutning, og det betyder, at Oleg kan fortsætte sin utrættelige kamp for at få dækket sit umættelige seksuelle behov.

Læserne kan derfor se frem til en række nye beretninger om Olegs eventyrlige liv.

SLUT.

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 7. afsnit

Oleg havde fået en ny tid ved Henro, og var nu på vej hen til klinikken. Han var glad for at have fået oplevelsen med kammeraten på afstand, men ville også gerne føle sig som en rigtig anal-fabet igen, hvor det ikke betød noget for ham, hvad folk mente om ham, og han håbede, at Henro kunne hjælpe ham med at nå dette mål.

Lykkepiller 2 MASTER 

Til alt held havde Henro udtænkt en plan på forhånd. Da Oleg atter lå på briksen på klinikken, foreslog Henro, at eftersom Oleg havde fået den ulykkelige oplevelse på afstand, så ville det være formålstjenligt, at han gradvist holdt op med at anvende lykkepiller.

Henro ville dog ikke anbefale, at han holdt op med at få psykiatrisk behandling. Dertil var han stadig for sårbar, og Henro havde også en løsning på dette problem. Han foreslog, at han i en periode kunne fungere som en faderfigur for ham under mere personlige omgivelser, hvilket ville sige hjemme ved ham selv.

Her påpegede Henro, at han selvfølgelig stadig skulle honoreres for sit arbejde, men at de hjemlige rammer efter al sandsynlighed ville indvirke positivt på behandlingsresultaterne. At han skulle fungere som faderfigur, begrundede han med, at det var Olegs far, som havde vist ham den sande vej til lykken, og at han selv som en ny faderskikkelse kunne hjælpe ham med at genfinde lykken. Dette forstod Oleg til fulde, og de aftalte en ny tid hjemme ved Henro.

Får Henro endelig opfyldt sin drøm med hensyn til at kunne benytte sine fikseringsredskaber i kælderen på en af sine patienter.

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 6. afsnit

Nu var Oleg igen overladt til sig selv. Som dagene gik fornemmede han, at lykkepillerne begyndte at gøre deres virkning. Oplevelsen med kammeraten virkede lige pludselig ikke så overvældende. Det virkede som om, at hans følelser ikke styrede ham i lige så høj grad som før.

Men den omstændighed at følelserne ikke længere var så påtrængende betød også, at han i højere grad end før kunne betragte sig selv udefra på samme måde som en tilskuer, og rollen som tilskuer brød han sig absolut ikke om.  

Følelsernes fravær betød simpelthen, at han i højere grad end før var nødt til at forholde sig til den kolde og ubarmhjertige virkelighed.

Olegs vennekreds bestod naturligt af anal-fabeter som ham selv. Når han var sammen med dem, følte han sig hjemme og havde ingen problemer med sine følelser.

Men sådan var det ikke altid. Når han eksempelvis skulle handle ind, var situationen en helt anden. Her var han så at sige i et fremmed land.

Lykkepillernes indvirkning betød, at når han trådte ind i et supermarked, så fornemmede han med det samme, at der blev fokuseret på ham på grund af hans påklædning og feminine adfærd.

Til at begynde med var det ikke noget problem, men det blev det, da lykkepillernes virkning for alvorligt trængte igennem.

 Netto MASTER

En dag hvor Oleg stod i kø ved en kasse i supermarkedet Netto, blev det lige pludselig for meget for ham. Han følte sig omringet af nogle mennesker, som fnisede indforstået til hinanden og med lav stemme gav udtryk for, at han da helt sikkert var en anal-fabet.

I situationen måtte Oleg ganske enkelt have luft, og han havde skreget: “ja, jeg er anal-fabet af første grad, og det er jeg stolt af.”

Resultatet var ikke udeblevet. Køen af kunder omkring ham forsvandt lige pludselig, og han blev den eneste ved den pågældende kasse, som efterfølgende skulle betjenes.

Efter den oplevelse indså Oleg, at han havde brug for yderligere hjælp.

Det ser sort ud for Oleg. Kan han i det hele taget hjælpes?

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 5. afsnit

Briks MASTER

Da Oleg ringede på døren til Henros klinik, var det Henro selv, der åbnede døren. Da de havde præsenteret sig for hinanden, blev Oleg bedt om at lægge sig ned på en briks med et forhøjet hovedgærde, og Henro satte sig ved siden af på en stol.

Henro begyndte at stille en række spørgsmål, som alle havde til formål at gøre Oleg mere afklaret med hensyn til hans seksualitet.

Eftersom Henro selv var anal-fabet, havde han ingen personlig interesse i at hjælpe Oleg med at finde frem til selve årsagen til hans anal-fabetisme, så Oleg fik en reel mulighed for at blive helbredt for sit seksuelle handicap.

Samtidig ville det betyde mindre arbejde til Henro og dermed et mindre indtjeningsgrundlag, hvis Oleg blev helbredt.

Af samme grund foretrak Henro altid at symptombehandle sine klienter, så han var sikker på at beholde dem som klienter.

Henro var derfor også meget forsigtig, da han begyndte at stille spørgsmål om Olegs barndom. Her kunne Oleg fortælle, at hans mor var en karrierekvinde, som udelukkende var interesseret i at føre sig frem udadtil på sine egne præmisser.

Dette betød, at det var faderen, der skulle tage sig af Oleg de mange gange, hvor moderen blandt andet var på forretningsrejse.

Nogen gange kunne forretningsrejserne finde sted med meget kort varsel, og i de tilfælde var Oleg nærmest utrøstelig.

På de aktuelle tidspunkter var Oleg under 5 år, og han kunne derfor heller ikke huske nøjagtigt, hvordan faderen havde været der for ham, men han kunne huske, at han fik lov til at putte sig ind til faderen i hans seng, når det blev for svært for ham, og han kunne huske, at det var her, at han følte sig virkelig tryg og lykkelig.

Henro undlod klogelig at komme nærmere ind på, hvordan faderen havde været der for Oleg i sengen for at undgå en årsagsafklaring.

Han valgte i stedet at føre samtalen hen på klassekammeraten, som var den egentlige årsag til, at Oleg søgte hjælp. Her lykkedes det for Henro at få Oleg overbevist om, at han skulle bevare det lykkelige minde om faderen i sit hjerte og glemme alt om hvad klassekammeraten havde sagt.

For at hjælpe Oleg med at komme tilbage til sit tidligere liv, udskrev Henro en recept på lykkepiller, som Oleg skulle tage, indtil han havde genfundet sit gamle jeg.

Aftalen blev efterfølgende, at Oleg skulle kontakte Henro, hvis han fik brug for hjælp, og Oleg var derfor også meget fortrøstningsfuld, da han forlod klinikken.

Hvad sker der nu? Vil lykkepillerne virke, og vil Oleg igen finde lykken?

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 4. afsnit

At Henro også gik ind for bæltefiksering havde derimod intet at gøre med hans pengegrådighed.

Henro nød ganske enkelt at se en patient blive fikseret mod sin vilje og efterfølgende studere vedkommende.

Det gav ham ganske enkelt en mulighed for at udleve sine seksuelle fantasier som anal-fabet. I det øjeblik patienten var fikseret og dermed uskadeliggjort, kunne Henro hengive sig til sine fantasier om, hvad han kunne gøre ved patienten rent seksuelt. Hermed ikke være sagt, at Henro på noget tidspunkt overvejede at føre sine fantasier ud i virkelighedens verden. Han ville simpelthen ikke sætte sit omdømme på spil.

Sengefiksering MASTERAlligevel havde Henro fået installeret en række fikseringsredskaber i kælderen til sit private hjem. 

Indtil videre anvendte han kun disse redskaber, når han som privatperson og anal-fabet skulle leve sine seksuelle fantasier ud i praksis med sine partnere, som han jævnligt skiftede ud, men det var hans store drøm, at han en dag ville kunne inddrage sine patienter i sine seksuelle fantasier på en legal måde og dermed gøre sit arbejde til sin hobby.

Men indtil denne drøm kunne udleves, var det vigtigt for Henro, at der ikke blev sat spørgsmålstegn ved hans omdømme, og Oleg var derfor også helt uvidende omkring disse omstændigheder, da han mødte op til det første møde med et tungt hjerte, men alligevel forventningsfuld.

Hvad skal der ske nu? Vil Henro anbefale brugen af lykkepiller i en periode, eller vil han gå direkte over til bæltefiksering med Olegs skriftlige godkendelse?

Læs videre snarest.

Older posts