Hvorfor forstår statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke de homoseksuelle?

statsminister

(Billedet kan ikke aktiveres)

Få mere at vide om statsminister Lars Løkke Rasmussen her:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forstår ikke de homoseksuelle.

Det giver han udtryk for i følgende citat:

”Jeg er ikke sat i verden for at stoppe en bestemt seksualitet ned i halsen på folk. Det er en privat sag … Jeg har svært ved helt inde i mit hjerte at forstå, hvad der får mænd til at tænde på mænd. Jeg er bare sådan opdraget, at man også skal have respekt for det, man ikke forstår. Danmark er frisindets land, og det skal vi værne om,” (august 2017).

Mon ikke den naturlige forklaring på Lars Løkke Rasmussens uforstående holdning er, at han ikke i sine første leveår har haft en “kærlig” far og/eller et familiemedlem/husven af mandligt køn, som har kunnet vise ham den sande vej til “lykken “, hvor man først skal passere en smal passage ved navn afføringskanalen. He. He.

Hvordan vil spejderne klare den praktiske øvelse med at lave ild med et ildbor, afsnit 8?

Nedenstående tekst er en del af en samlet beretning under kategorien: Oleg som homoseksuel spejderleder i U.S.A.

Gå tilbage til det forrige afsnit: 

Det var blevet aften.

Oleg og hans venner var ved at gøre sig klar til at udføre en ny sexleg og havde i den forbindelse delt sig op i 2 grupper, bestående af henholdsvis 3 og 4 personer.

De var selvfølgelig alle sammen helt nøgne og nu stillede de hver især op på en lige linje i hver gruppe, således de stod med ryggen til hinanden.

Legen bestod nu i, at de skulle ”befrugte” hinanden i afføringskanalen.

Personen, som stod forrest i den enkelte gruppe, havde selvfølgelig ikke nogen at befrugte, mens de andre skulle føre deres penis/stempel ind i afføringskanalen/forbrændingskamret på den person, som stod foran vedkommende.

Kunsten bestod så i at få ”stemplerne” til at arbejde i takt i hver gruppe, således de gik til bund på samme tid.

Kunsten var helt klart størst i gruppen med 4 personer, fordi der her var 3 ”stempler”, der skulle arbejde i takt, og det var derfor også her, at samarbejdet skulle fungere mest optimalt.

Nu var kunsten måske ikke så stor for Oleg og hans venner, fordi de kendte hinanden personligt og havde udført legen før, og det varede derfor heller ikke særligt længe, før de kunne skrige deres lykke ud, da de fik deres udløsning.

Da de alle havde fået lov til at bruge deres ”stempler” og dermed også fået en udløsning, gik de alle tilfredse i seng.

Den næste morgen ville Oleg og hans venner afprøve, om spejderne havde lært noget af de ”sexlektioner”, som de forhåbentlig alle havde fulgt med i fra deres udkigsposter aftenen i forvejen.

Spejderne fik besked på at dele sig op i grupper på henholdsvis 3 og 4 grupper.

ildbor-2

(Billedet kan ikke aktiveres)

Spejderne skulle nu lære at lave ild med et ildbor. Denne proces var selvfølgelig meget lettere, end da Oleg og hans venner efterlignede processen rent seksuelt.

Således var der kun en enkelt person, som skulle håndtere ildboret og snurre rundt med det. En anden person skulle holde fast på det fyrretræsbræt med hullet, som ildboret skulle arbejde i.

Alt afhængig af om der var 3 eller 4 personer i gruppen skulle de sidste personer sørge for, at der var letantændeligt materiale, som kunne tilføres, når det begyndte at ryge fra hullet i fyrretræsbrættet. Samtidig skulle der pustes let ned i det rygende hul for at få gang i gløderne.

Endnu engang beviste spejderne, at de var i stand til at samarbejde, selv om de kun var henholdsvis 3 og 4 personer i gruppen.

Det lykkes for dem alle at få lavet et bål.

Oleg og hans venner var henrykte. Deres lektioner lykkedes over alle forventninger, og de besluttede at lave en ny sexleg om aftenen, som havde til formål at lære spejderne at arbejde i grupper med henholdsvis 2 og 3 personer.

Vi ønsker selvfølgelig alle Oleg og hans venner til lykke med de gode resultater, og glæder os til at få at vide hvordan de nye sexlege skal udspille sig.

Hvorfor er alle spejderne lige pludselig blevet så samarbejdsvillige, 7. afsnit?

Nedenstående tekst er en del af en samlet beretning under kategorien: Oleg som homoseksuel spejderleder i U.S.A.

Gå tilbage til det forrige afsnit: 

Da Oleg og hans venner var færdige med deres seksuelle aktiviteter, lod de som om, at det var på tide at gå til ro.

De havde på forhånd besluttet sig for, at når lyset i deres egen lejr var blevet slukket, ville de vente en halv time, før de i samlet trop sneg sig ned til drengenes lejr. På den måde var de sikre på, at alle drengene var vendt tilbage til deres lejr, hvis de havde udspioneret dem.

Det blev et af deres mest bevægede øjeblikke i deres liv, da Oleg og hans venner omsider havde fundet nogle udkigsposter i forhold til drengenes lejr.

Her ventede dem et syn, som fik dem alle til at fælde en tåre. De 28 drenge havde delt sig ind i 4 grupper, og nu var de i færd med at gennemføre præcis den samme seksuelle øvelse, som Oleg og hans venner havde været igennem aftenen i forvejen.

spejderlejr

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her kan du læse om en spejderleder, som kun fik en betinget dom for at dyrke sex med en spejderpige (september 2011).

Det berørte dem alle dybt, at alle drengene gjorde sig meget så meget umage med hensyn til de roller/opgaver, som de alle havde påtaget sig i forbindelse med den seksuelle leg.

Der var ingen tvivl om, at samtlige drenge var meget bevidste om nødvendigheden af, at de alle gjorde sig så meget umage som muligt, så de hver især kunne opnå den optimale seksuelle nydelse.

Nu var Oleg og hans venner ikke længere i tvivl om, hvad det vat for nogle omstændigheder, som havde forårsaget forvandlingen af drengene, og derfor var der længere nogen grund til at forblive på stedet.

De var dog alle enige om, at drengene havde meget at lære endnu.

Det var jo ikke nok, at drengene kunne samarbejde i grupper med syv personer,

Drengene skulle jo også gerne kunne arbejde i grupper med 3 eller 4 personer, samt i grupper på 2 personer.

Det vigtigste var imidlertid, at de også kunne holde ud at være alene med sig selv.

Oleg og hans venner besluttede sig derfor for at gennemføre en kaproningskonkurrence igen den næste dag og så trække sig tilbage til deres egen lejr, hvor de ville afprøve en ny sexleg, hvor de delte sig op i 2 grupper på henholdsvis 3 og 4 personer

Den efterfølgende dag ville de så lade drengene gennemføre en praktisk øvelse, som krævede, at drengene blev delt op i grupper på 3 og 4 personer.

Her ville de så holde godt øje med, om drengene havde lært noget af de seksuelle lege, som Oleg og hans venner havde afprøvet den foregående aften.

De var også alle enige om, at det kun var en fordel, hvis de højlydt gav udtryk for den seksuelle nydelse, som de følte, når de fik en udløsning.

På denne måde var de sikre på, at alle drengene ville komme snigende for at se, hvad de foretog sig.

Nu kan vi alle bare vente i spænding på at få at vide, hvad det er for nogle sexlege, som Oleg og hans venner vil afprøve om aftenen på den 3. dag, og hvordan disse lege skal udmønte sig i nogle praktiske øvelser, som drengene skal gennemføre den efterfølgende dag.

 

Vil en kaproningskonkurrence ændre på spejderdrengenes samarbejdsvilje, 6. afsnit?

Nedenstående tekst er en del af en samlet beretning under kategorien: Oleg som homoseksuel spejderleder i U.S.A.

Gå tilbage til det forrige afsnit:

En ny dag kunne begynde. Da Oleg og hans venner havde fået tøjet på og gjort sig klart, gik de ned i dalsænkningen, hvor drengenes lejr befandt sig.

Til deres overraskelse lå alle drengene stadig og sov, selv om de var blevet bedt om at gå tidligt i seng, så de kunne være udhvilede til den næste dag.

Heldigvis var drengene nemme at få ud af sengen. Det undrede dog Oleg og hans venner, at drengene virkede så underligt opstemte, som om en tung byrde var blevet fjernet fra deres skuldre.

Samtidig virkede det som om, at drengene var blevet mere sociale over for hinanden. Ja, det virkede nærmest som om, at drengene havde kendt hinanden hele livet og derfor også var helt trygge ved hinanden nu.

Oleg og hans venner forstod det ganske enkelt ikke og ville derfor også sikre sig, at det ikke var rent skuespil.

De besluttede sig derfor også for at tage drengene med på en lang og anstrengende spadseretur, hvor målet var at nå frem til en sø, hvor de alle skulle sejle i robåde. Så ville det jo vise sig, om drengene stadig var så socialt anlagte.

robaad

(Billedet kan ikke aktiveres)

 

Det blev en lang og slidsom tur. Oleg og hans venner blev stadig mere og mere forundrede.

På de strækninger, hvor terrænet var specielt vanskelig at forcere, var der enkelte af spejderne, som havde svært ved at følge med, men de andre spejdere var der med det samme for at hjælpe dem, så de kunne følge med den resterende del af gruppen.

Omsider nåede de frem til søen. Oleg fik låst op til bådehuset og bad spejderne om at bære 5 af robådene ned til søen, efter at de alle havde påført sig sikkerhedsveste.

Det drejede sig om robåde, hvor der var plads til 7 personer.

De 6 af personerne skulle ro, mens den 7. person skulle fungere som styrmand og sørge for at robevægelserne skete i takt, så båden kunne komme hurtigst muligt frem til målet.

Spejderne fik besked på at søsætte de 4 af bådene og placere sig i dem efter, at de havde udvalgt en styrmand.

Den 5. båd placerede Oleg og hans venner sig selv i, og Oleg indtog den naturlige plads som styrmand. Ved selv at placere sig i en båd kunne Oleg og vennerne således hurtigt gribe ind, hvis drengene kom op at slås, og en af dem faldt i vandet.

Da Oleg affyrede startpistolen, kunne kapløbet gå i gang. Oleg og hans venner betragtede det nærmest som en selvfølge, at det ville være helt umuligt at få spejderne til at ro i takt, men her tog de grundigt fejl.

Det virkede nærmest som om, at spejderne i de enkelte både aldrig havde lavet andet end at ro i takt, og styrmandens arbejde var derfor også begrænset til et minimum.

Da den første båd passerede mållinjen var det heller ikke manglende samarbejde i de både, der kom bagefter, som gjorde udslaget. Drengene i den vindende båd var simpelthen dem, som havde den største fysiske styrke.

Efter dysten var der blevet tid til en pause på en time.

Oleg og hans venner valgte at gå lidt afsides for at diskutere, hvad årsagen kunne være til drengenes forandrede adfærd.

Det var en gåde for dem alle, hvad der var sket, men så fik Oleg en tanke. Hvad nu hvis drengene havde hørt Mogensos og Gustavos dyriske skrig i forbindelse med deres sexleg og var kommet snigende for at se, hvad der var sket.

Det ville jo forklare drengenes ændrede adfærd. Drengene havde simpelthen indset, at de måtte affinde sig med de påvirkninger, som de var blevet udsat for i deres tidlige barndom, og som havde gjort dem til kommende anal-fabeter og så bare få det bedste ud af det lige som Oleg og hans venner.

Oleg og hans venner besluttede derfor at tage drengene med hjem til deres lejr, hvor de ville lave mad med dem og efterfølgende spise sammen med dem.

Herefter ville de gå tilbage til deres egen lejr, hvor de ville gentage den samme sexleg som aftenen før, blot med den undtagelse, at de alle bare skulle prøve at være “ildbor“.

Derefter ville de lade som om, at de alle gik i seng, men i virkeligheden snige sig ned til drengenes lejr for at se, hvad de eventuelt foretog sig.

Og sådan blev det.

Hvor er det spændende.

Hvad kan Oleg og hans venner forvente at få at se, når de sniger sig ned til drengenes lejr?

 Gå videre til det næste afsnit: