Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 2. afsnit

Psykiske skilte MASTERSiden havde Oleg tænkt meget over kammeratens ord. Hans far levede stadig, dog i en noget svækket tilstand på et plejehjem. Når Oleg tænkte efter, kunne han godt huske, at faderen havde været meget kærlig over for ham, da han var ganske lille, og at det formentlig var denne kærlighed, som han i sit voksne liv forsøgte at genfinde som erklæret anal-fabet.

Moderen til Oleg var derimod helt anderledes. For moderen fandtes der kun en person, som havde en reel eksistensberettigelse, og det var hende selv. Omsorg og kærlighed til andre var for moderen et land i Rusland. Det var derfor også faderen, som havde påtaget sig opgaven med at være der for Oleg i hans barndom.

På denne baggrund fandt Oleg det svært at se sig selv i fremtiden i et intimt samvær med en kvinde. Han havde trods alt rundet de 50 år, og det virkede uoverskueligt for ham at skulle til at lave så meget om på sit liv, at han kunne finde frem til en kvinde, som han kunne få en fremtid sammen med.

Det var derfor med et tungt hjerte, at han besluttede sig for at aftale et møde med en psykiater, som selv var en erklæret anal-fabet. Med et sådant tiltag håbede Oleg, at han kunne finde en farbar vej, som betød, at han med en god samvittighed kunne leve resten af sit liv som anal-fabet.

Da dagen endelig kom, hvor Oleg skulle have sit første møde med psykiateren, var han meget tæt på at ringe og aflyse mødet, men lod alligevel være. Selv om mismodet var tæt på at overmande ham på det afgørende tidspunkt, så var han alligevel også nysgerrig efter at møde psykiateren. Hvem var denne psykiater i det hele taget? 

Ja, hvem er denne ”hjernevrider”, og kan og vil han i det hele taget hjælpe Oleg?

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 1. afsnit

sindslidende MASTER

Oleg var havnet i en dyb personlig krise. Således var han kommet i tvivl om, om han rent faktisk var anal-fabet af første grad. Tvivlen var kommet til ham, efter han havde mødt en gammel kammerat, som han havde været meget forelsket i, da de begge gik i 7. klasse i folkeskolen.

Dengang havde han ikke haft modet til at vise sine følelser i forhold til kammeraten, men gensynet havde fået de gamle følelser til at blusse op igen, og denne gang havde han ingen problemer med at give udtryk for sine følelser.

Trods Olegs gode hensigter havde kammeraten på ingen måde taget godt imod hans kærlighedserklæring.

Faktisk var han gået helt amok, og på en helt utvetydig måde ladet ham forstå, at anal-fabeter opfører sig som dyr, fordi de konsekvent bruger afføringskanalen som en kærlighedskanal, og denne fremgangsmåde ikke kan betragtes som værende normal, fordi afføringskanalen kun har et formål, nemlig at skille sig af med de affaldsstoffer, som har hobet sig op i kroppen.

Oleg var blevet meget såret som menneske og havde prøvet at få kammeraten til at forstå, at han ikke kunne gøre for, at han var anal-fabet, fordi han jo var født på den måde.

Det havde blot gjort kammeraten endnu mere hidsig, og han havde forklaret Oleg, at man så at sige bliver ”programmeret” til at være anal-fabet i løbet af de første 5 år af sin levetid, og at man som barn ikke har tilstrækkelig med bevidsthed til at vedkende sig denne ”programmering”, fordi man får anal-fabetismen ind med ”modermælken”.

Kammeraten havde til sidst anbefalet ham, at han med øjeblikkelig virkning opsøgte en psykolog eller en psykiater med henblik på at blive afprogrammeret.

Med disse slutord var kammeraten gået og havde efterladt Oleg i en meget nedtrykt sindstilstand.

Hvordan skal Oleg komme videre med sit liv? Er han nået til et punkt, hvor han overvejer at tage sit eget liv, og er det hermed slut med beretningerne om hans eventyrlige oplevelser på denne blog?

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 4. afsnit

Katolsk præst 1 MASTER

Oleg forklarede Stigo, at ganske vist var han blevet tilgivet af den højere magt med ham som mellemled, men at han selvfølgelig ikke ville kunne være der for ham altid.

Det var derfor vigtigt for ham at få Stigo til at forstå, hvordan han kunne blive stimuleret ved hjælp af sin egen ”cigaret”, som han så sige altid havde ved hånden i stedet for at have besværet med at skulle ud og købe rigtige cigaretter.

Oleg bad derfor Stigo om at tage sine bukser og underbukser af, og til hans tilfredsstillelse viste en fuldt erigeret penis sig.

På nuværende tidspunkt havde Stigo forstået, hvordan han kunne bringe den hellige ånd videre til de andre kordrenge ved hjælp af sin egen ”cigaret”. Nu manglede han bare at få en forståelse for, hvordan han på sit helt eget personlige plan kunne få en oplevelse mere, som var mindst lige så stimulerende som at lade andre ryge på sin ”cigaret”.

Oleg vidste, hvad der skulle til. Han havde stadig sin præstekjole trukket op. Nu vendte han sig om, og et par velformede endeballer med en indbydende rille viste sig for Stigos forventningsfulde øjne.

Det var ikke nødvendigt for Oleg at forklare, hvad der skulle ske nu. Stigo kendte allerede vejen og førte blidt sin penis ind i det ventende paradis.

Resultatet lod ikke vente på sig. Efter nogle få pumpebevægelser lød der et skrig af vellyst fra Stigo. Oleg kunne med tilfredshed konstatere, at hans mission var lykkedes.

Det var både en tilfreds præst og en tilfreds kordreng, som kunne forlade Sankt Anus Kirken denne dag.

For Olegs vedkommende skyldtes det, at han havde frelst endnu en stakkels synder.

For Stigos vedkommende skyldtes det, at han havde fået vist vejen hen imod det evige lys og dermed også kunne vise den sande vej frem for de andre kordrenge.

SLUT.

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 3. afsnit

Skriftestol MASTER

Vel placeret i skriftestolen begyndte Oleg at bede. Det føltes, som han ikke rigtig kunne få kontakt med den højere myndighed, men pludselig følte han, at han kunne se lyset.

Løsningen måtte selvfølgelig være, at Stigo blev stimuleret på en anden måde end ved at ryge.

Det er almindeligt kendt, at bliver man stimuleret ved en uvane, så skal man stimuleres på en anden og mere stimulerede måde for at slippe af med den tidligere uvane, og Oleg var ikke et sekund tvivl om, hvad løsningen var her.

Stigo skulle simpelthen have noget andet at ryge på, som i højere grad kunne stimulere ham end cigaretterne.

Oleg forklarede stille og roligt Stigo om den løsning, som han og den højere myndighed var nået frem til, men Stigo forstod den ikke rigtig, før Oleg trak præstekåben op, og en fuldt erigeret penis viste sig.

Så udbrød han: ”Det var da ellers noget af en cigar, og så er den forsynet med et mundstykke, som gør, at man bedre kan holde fast i den med munden.”

Det var et udsagn, som passede Oleg fint, og han supplerede op med at sige: ”Ja, min dreng, og jeg kan godt garantere dig for, at tager du først mundstykket ind i munden, så er det kun et spørgsmål om minutter, måske sekunder, før du vil få et tegn fra himlen af, om du er tilgivet eller ej.”

Stigo var ikke helt overbevist, men Oleg var ikke den, der gav op. Han rakte sine hænder op mod himlen, mens han fortvivlet anmodede de højere magter om at tilgive denne stakkels synder. Så førte han sine hænder ned og lagde dem forsonende om Stigos ansigt, mens han samtidig førte hans ansigt ned mod sin utålmodigt ventende penis.

Nu kunne Stigo ikke finde nogen undskyldning for ikke at adlyde. Det var jo trods alt en repræsentant for den højere magt, som han havde med at gøre. En repræsentant som tilmed gik i forbøn for ham.

Beredvillig lod han sin mund omslutte Olegs ”mundstykke”, og han kunne hurtigt konstatere, at Oleg havde haft ret. Pludselig blev hans mund fyldt op med en guddommelig saft, som varmede hans sjæl op, og han vidste, at den højere magt havde tilgivet ham.

Stigo takkede Oleg, men Oleg forklarede ham, at selv om den højere magt havde tilgivet ham, så var der stadig en risiko for, at han ville begynde at ryge cigaretter igen og føre de andre kordrenge i fordærv.

Af samme årsag var det vigtigt for Oleg at vise de Stigo de fordele, som i øvrigt var forbundet med den nye måde at ryge på, som han havde vist ham. På denne måde kunne han forhindre Stigo i at komme ind på fordærvelsens vej igen.

Stigo behøvede ikke yderligere overtalelse. Han havde allerede set et glimt af lyset, og han bad derfor Oleg om at vise ham vejen til det evige lys.

Vil det lykkes for Oleg at frelse denne stakkels synder, og hvordan vil han bære sig ad?

Læs videre snarest.