Oleg som homoseksuel katolsk præst, 2. afsnit

Den katolske præst Oleg havde lige afsluttet sin prædiken i Sankt Anus Kirken i Alby.

Oleg var rigtig tilfreds. Der var mødt flere op til hans prædiken, end det normalt var tilfældet, og hans menighed havde været meget lydhør over for hans budskaber.

Nu stod Oleg udenfor den åbne dør ind til kirken og tog afsked med menigheden ved at give den enkelte hånden og sige et par velmenende ord, mens han samtidig så vedkommende kærligt ind i øjnene.

Efter at have taget afsked med det sidste medlem af menigheden gik han ind i kirken og lukkede døren efter sig.

Han følte en stor fred indvendig, da han atter var alene i kirken, men det var alligevel som om, der var et eller andet, som ikke var, som det plejede at være i det store kirkerum.

Olegs ”næse” tog ikke fejl. Han fornemmede, der kom en anderledes lugt ud fra kordrengenes opholdsrum, og helt naturligt gik Oleg hen til døren til opholdsrummet for at orientere sig.

Havde Olegs dag været vellykket indtil dette tidspunkt, så var den i hvert ødelagt nu.

Da han fik åbnet op for døren, opdagede han til sin rædsel, at den ældste af hans kordrenge Stigo stod med en tændt cigaret i munden og ikke nok med det. Stigo var i gang med at fordele indholdet af den cigaretpakning, som han stod med i den ene hånd til de andre kordrenge, der var til stede.

Oleg måtte besinde sig. Han vidste, at Stigo var kordrengenes forbillede, og skulle han overbevise kordrengene om, at de var ude på et sidespor, så skulle det ske igennem Stigo.

Han valgte derfor klogelig at gå hen til den enkelte kordreng og tage cigaretten fra ham, hvorefter han bad dem alle om at tage hjem.

Stigo bad han derimod om at blive.

Oleg var meget skuffet. Stigo var egentlig var for gammel til at fortsætte som kordreng, men havde fået lov til at fortsætte i funktionen af den enkle årsag, at han var et forbillede for de andre kordrenge.

 Cigaretrygning MASTER

Nu stod Stigo og var tilsyneladende meget skyldbetynget. Oleg forklarede ham, at rygning faktisk kunne være meget skadeligt for helbredet, men det vidste Stigo jo egentlig godt i forvejen.

Oleg bad derfor Stigo om at gå med ind i skriftestolen, som ellers kun var forbeholdt ham, så de sammen kunne bede om, at han blev tilgivet af den højere myndighed, som de begge var underlagt.

Vil Stigo blive tilgivet, og hvilket offer skal mon han bidrage med for at blive tilgivet?

Læs videre snarest.

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 1. afsnit

Katolsk præst MASTER

Stigo er en ældre anal-fabet, som har gjort karriere indenfor rejsebranchen og i dag bestrider en fremtrædende lederstilling, der også betyder, at han ofte er i mediernes søgelys.

Rent umiddelbart skulle man ikke tro, at Stigo var anal-fabet. For mange anal-fabeter er det åbenbart vigtigt at lade omgivelserne forstå, at de er anal-fabeter, hvilket sker via deres påklædning og adfærd.

Sådan er det ikke for Stigo. Når han træder frem i forhold til offentligheden, vil han næsten altid være iklædt et nobelt jakkesæt, som hans adfærd er afstemt efter, og det var da også først i en sen alder, at han lod offentligheden forstå, at han var anal-fabet. En omstændighed som givetvis også har haft betydning for hans karriereforløb.

Med den offentlige bekendtgørelse af sin seksualitet har Stigo efterfølgende valgt at blive viet i en kirke med sin bofælle igennem mange år (Steno).

Det er de færreste, der ved, at Stigo som dreng og ung mand var kordreng i en katolsk kirke. Det var her, at han udviklede sig til at blive en sand anal-fabet, uden hans seksualitet kom til offentlighedens kendskab. Det var også her, at Stigo blev overbevist om, at han med tiden skulle kirkevies. Det overbeviste en katolsk præst ham simpelthen om.

Her følger historien om, hvordan den omtalte katolske præst viste Stigo den sande vej til lykken.

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 5. afsnit

Selv om det betød meget for Oleg at få dækket sit seksuelle behov, så var han også klar over, at Heriko havde reddet ham og hans nærmeste. Han var derfor også kun glad, fordi han endelig kunne gøre noget for Henriko, selv om han ikke rigtig vidste, hvad det drejede sig om.

Margretho var derimod knap så tilfreds. ”Var det ikke lidt ondt gjort?”, spurgte hun bebrejdende sin gemal.

”Overhovedet ikke, min due. Bare vent og se”, svarede gemalen tilbage.

Rødvin MASTER

Henriko havde i forvejen fjernet folien fra vinflasken. Mens han stadig holdt Olegs erigerede penis rettet ud med sine fingre, førte han penissen ned mod korkproppen og begyndte at dreje rundt, indtil penissen var helt i bund, hvorefter han med et hurtigt ryk hev proppen op.

Herefter satte han med megen forsigtighed Oleg ned tæt ved Simonio.

Oleg var stadig lidt ør i hovedet efter at have været drejet rundt adskillige gange, men han fornemmede dog, at nogen nærmede sig. Det var Simonio, som kom hen til ham med øjnene stift rettet mod hans underliv.

Med forbløffelse opdagede Oleg, at hans erigerede penis var ved at sprænge den korkprop, som stadig omgav den. Kun penishovedet stak frem fra korkproppen og pulserede varmt og hurtigt i takt med hans hjerte for at komme af med trykket.

Simonio kiggede kærligt Oleg ind i øjnene og tog ham så blidt under armen og førte ham hen til havebordet. Her havde Uffo og Hanso allerede fjernet de 4 havestole. Ja, det virkede nærmest som om, at en orkan havde fjernet dem.

Begge mændene havde lagt sig ind over bordpladen på langsiden og holdt nu fast ved den modsatte langside med begge hænder. På denne måde mente de, at de havde skabt de optimale betingelser for, at Oleg kunne ”befrugte” dem.

Nu stod de og ventede tålmodigt. De vidste jo godt, at det først og fremmest var Simonio, der skulle beværtes, og derfor havde de også sørget for at det kunne lade sig gøre på den modsatte side af havebordet.

Da Oleg og Simonio nåede frem til havebordet, havde Henriko fået skænket vinen op i glassene, og da Oleg førte sin fuldt erigerede penis ind i Simonios afføringskanal, kunne Margretho og Henriko endelig skåle.

”Så fik du alligevel ret, Henriko” sagde Margretho og kiggede kærligt på sin mand. Et lykkeligt smil viste sig på Henrikos ansigt, og Margretho troede fejlagtig, at det var hendes velvalgte ord, der gjorde udslaget.

Hvad hun ikke så var, at Henriko havde taget sin erigerede penis frem i skjul af havebordet lige før, at Oleg og Simonio nåede frem til havebordet og nu også kunne få sin forløsning på samme tid som Oleg og Simonio, og således endte historien lykkelig for dem alle.

 

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 4. afsnit

Det var blevet sommer. Margretho og hendes mand sad ved et stiligt havebord og hyggede sig. En flaske rødvin stod og ventede på havebordet sammen med 2 glas. Nu manglede der bare en tjener med en proptrækker for, at de kunne nyde et glas vin sammen.

Nede i terrariet sad Oleg også ved et havebord sammen med Uffo og Hanso, som sad tæt på hinanden og dårligt kunne holde hænderne fra hinanden. Emilio var ikke lige at se, men pludselig fik Oleg øje på ham. Han var tilsyneladende på vej væk fra det havebord, som de sad ved, men de store klovnesko voldte problemer for ham. Begge snørebånd var gået op, og han forsøgte nu at få dem bundet på den rigtige måde.

Henriko havde forsøgt at vise ham et utal af gange, hvordan han skulle gøre, men tilsyneladende uden resultat. Nu stod Simonio nedbøjet med ryggen til Oleg og forsøgte febrilsk at få styr på snørebåndene.

Oleg kunne simpelthen ikke undgå at få øje på hans bagdel, som var fuldstændig blottet og bød sig indbydende frem, og han vidste, at han måtte handle her og nu.

Stolen, som han havde siddet på, røg tilbage med et brag, da han rejste sig. Det afgørende tidspunkt var kommet.

Damplokomotiv. MASTER

Oleg følte sig pludselig som et gammeldags damplokomotiv, som var i færd med at forlade perronen, men først skulle af med alt overflødig damp. Han fornemmede, at der kom en sky af damp ud fra hans afføringskanal, som omsluttede alt undtagen det egentlige mål. Alle hjulene på damplokomotivet bed sig fast i skinnerne, alene med det formål at komme i gang så hurtigt som muligt, og han kunne mærke, hvordan farten tog til.

Jetjager. MASTER

Nu nærmede målet sig og blev derved også mere synligt. Det blev klart for Oleg, at lokomotivet ikke kunne nå frem i tide, og Oleg besluttede sig for at skifte transportmiddel. Nu følte han sig som en jagerpilot, der lige var lettet fra landingspladsen med det helt klare formål at affyre et missil mod et givet mål.

Nu nærmede målet sig, og Oleg fornemmede igen, at han ikke kunne nå frem i tide. Desperat slap han sit missil med de ellers så travle hænder og foldede dem for at række dem op imod himlen. En bøn om hjælp tog form i hans sind: ”Kære Gud, jeg beder dig. Nej, jeg trygler dig. Lad mig få adgang til denne prægtige hingsts himmelport, så han kan få del i mine guddommelige safter og vi kan forenes i kærlighedens navn”.

Det var som om hans bøn blev hørt. Han vidste nu, at han ville nå frem i tide.

Imidlertid havde Henriko til stor irritation ikke fået sin proptrækker. Det havde ellers været meningen, at han selv og Margretho skulle skåle, når Oleg og Simonio blev forenet, og det virkede ikke, som om dette mål kunne nås nu.

Resolut rakte han hånden ned i terrariet og tog fat om Oleg på en sådan måde, at Olegs stive penis stak frem mellem to af hans fingre.

Hvad sker der lige her? Hvorfor vil Henriko forhindre Oleg i at opnå den sande lykke? Er han mon misundelig?

Læs videre snarest.